Styrk ordblinde børns selvværd
Ingen – og heller ikke ordblinde – bryder sig om, at der pylres om dem. Men ligesom alle andre børn i skolen har de brug for anerkendelse og en bekræftelse af de fremskridt, som de gør. Uanset hvor lang tid, det end måtte tage.
Uanset om man er forældre eller lærer, må man ikke stemple et barn med ordblindhed som doven og ligeglad, og man bør heller ikke sammenligne barnet med andre i familien eller klassen, og han eller hun skal være indforstået med det, inden vedkommende læser højt for resten af klassen.
Alene kæmpearbejdet med læsning og skrivning er nok til at få ordblinde børn til at miste modet. Derfor er det vigtigere at minde dem om og opmuntre dem til at gøre de ting, som de er dygtige til, frem for konstant at minde dem om, hvad de ar svært ved.
Et ordblindt barn skal kort sagt have lov at udvikle sine evner i læsning og skrivning i sit eget tempo. Det er en en fordel at få barnet til at give sig rigtig god tid og være parat til at snakke de ting igennem, som barnet ikke kan finde ud af.
Man gør det ordblinde barn en bjørnetjeneste ved at lade det slippe for det hårde og tidsrøvende arbejde i både skolen og ved lektierne derhjemme. Et ordblindt barn skal have færre lektier for end kammeraterne, så barnet ikke kører surt i det.
I for eksempel dansk, tysk og engelsk kan man erstatte træls lektielæsning med at lade den ordblinde høre bøger på cd-rom og gerne flere end det antal, kammeraterne staver sig igennem i løbet af et skoleår. På den måde vil de opleve glæden ved litteratur og samtidig møde en masse af de ord, som glipper på grund af de tekster, som de aldrig når igennem.
Et ordblindt barn bør kun bedømmes på indholdet i en stil og ikke stavning. Alle ved jo på forhånd, at stavningen er umulig, og så er der ingen grund til at sværte barnets opgave til med røde streger. Et ordblindt barn bør placeres tæt på katederet i et klasseværelse, så læreren har mulighed for at hjælpe barnet lidt ekstra, uden at det vækker opmærksomhed blandt klassens øvrige elever.
Desuden bør man give det ordblinde barn god tid til at skrive af fra tavlen og i øvrigt hjælpe det med at få noteret alt ned i lektiebogen. Både de lektier, som eleven skal lave derhjemme, men også en oversigt over de bøger og hjælpemidler, som skal medbringes til næste skoledag.
