Ekstra hjælp på klassen
Staten har lavet en national handlingsplan for læsning. Den er ikke møntet på specielt ordblinde, men bare dét at man øger opmærksomheden på, at børn får lært at læse, giver en sidegevinst til både ordblinde og børn med læse- og staveproblemer.
Nu skal der nemlig gøres en ekstra indsats med læseundervisning i klasserne, og det betyder, at der mere end nogensinde er tid, men også ”plads” til ordblinde og læsesvage elever i klassen. Nu er det ikke blot det centralt bestemte pensum, som bestemmer, hvor hurtigt en lærer skal gå frem, men lige så meget, at alle eleverne er med på vognen.
Denne nye undervisningsform kaldes inklusion. Som ordet antyder, har det noget at gøre med, at alle elever i klassen skal være inkluderet. Der er udgivet et hæfte med titlen Ordblind Inklusion. Teksten er skrevet af Mia Finnemann Schultz, og hæftet kan enten købes på nettet eller lånes på biblioteket.
Teksten er lidt svær, men hvis man hopper fagudtryk og mange af fremmedordene over, kan man i hæftet få en idé om, hvordan ens ordblinde barn kan blive undervist sammen med resten af sin klasse i både de mindste, de mellemste og de ældste klasser.
Hæftet er mest tænkt som et værktøj til lærere og skoler, så de her kan finde ud af, hvordan det er muligt at tilgodese ordblinde elever i den daglige undervisning gennem en personlig tilrettelagt undervisning, men også med hjælpemidler som computere og specielle programmer.
Men det kan altså også være en fordel, hvis du som forældre også sætter dig ind i mulighederne. Så taler du og læreren samme sprog, når I i fællesskab skal tilrettelægge undervisningen for dit barn.
