Vær åben om ordblindhed
Selv om det ordblinde i barn i klassen i starten vil føle sig en smule udstillet, er det vigtigt, at læreren fortæller klassen om ordblindhed.
Tag indledningsvis en snak med det ordblinde barn og aftal, hvordan resten af klassen skal informeres. Åbenhed omkring ordblindhed betyder, at kammeraterne er i stand til at gennemskue det ordblinde barns intellektuelle kvaliteter, og at der i klassen er en generel forståelse, at netop dette barn skal have lidt ekstra hjælp.
Mens undervisning af ordblinde i de sidste 15 år primært er gennemført i specialklasser og specialskoler, har man nu erkendt, at alle parter er bedst tjent med, at den ordblinde i flest mulige fag får specialundervisning, mens barnet opholder sig i klassen.
Ikke mindst derfor er der brug for en høj grad af åbenhed omkring begrebet ordblindhed samt en konstant opmærksomhed fra lærerens side til at rose det ordblinde barn for de ting, som barnet er dygtig til.


